Vi tog gården videre med 2,1 km hæk, det meste flagrede tilbage til en stub. At lægge den i hånden er langsomt — en god dag er tredive meter — så arbejdet bliver planlagt om vintre frem for årstider.
Vi startede på banegrænsen, fordi det var det værste af det. Hassel og sorttorn, lagde Midland stil, satset med aske skåret ud af samme hæk. Elleve taburetter gik tabt til frosten den februar og måtte gappes op det følgende efterår.
Fire hundrede piske gik ind i hullerne — tjørn, ahorn, hunderose og spindel, i den andel. Vagter kom af efter tre år frem for fem, fordi hjortetrykket her viste sig at være lavere end tilskudsordningen antog.
Seks hundrede meter på tværs af de to øverste marker, arbejdede op ad bakke, så brassen kunne trækkes ned i stedet for at bæres op. Det er den strækning, der nu rummer gulhammerne, som ikke var blevet registreret på gården siden 2011.
Banehækken kom rundt til sin anden lægning, ni år efter den første. Det tog fire dage i stedet for elleve, hvilket er hele argumentet for at holde sig til en rotation frem for at skære, når en hæk endelig tvinger problemet.
Hedge-betingelsen scores mod Hedgerow Survey Handbook hver maj af en frivillig fra amtets dyrelivsfond, ikke af os.